søndag den 12. august 2012

Der sker så meget!!

Ved det kun er to dage siden jeg sidst lavede blog, men der sker simpelthen så meget!!

I går (lørdag) var til my host fathers fars fødselsdag, de bor omkring halvanden time væk fra os, og på vejen derhen stoppede faren bilen og sagde at det nu var min tur (jeg havde kun kørt en gang, dagen før da vi skulle ned til the lake). Jeg synes det er meget svært, bilerne er meget større, vejene er større, det er automat gear og det hele er så stort - men jeg klarede den! :D
Bedsteforældrene bor på landet, et meget smukt sted! På det tidspunkt fik jeg virkelig hjemve, jeg savner at bo på landet og at der ingen larm overhovedet er!



Men mit jetlag kom også for alvor i går, og jeg var nød til at tage en lur til fødselsdagen.. Vi fik også hot wings til fødselsdagen og der var både stærke og milde hot wings, og jeg tænkte at alle de andre spiste stærke, så det kunne jeg også klare - men aldrig i mit liv har jeg spist noget så stærkt før!!
På vejen hjem blev børnene sultne og vi var omkring mcDonalds - så de spiser da noget junkfood herover! ;)
Desværre har min mave ikke haft det så godt de sidste par dage, og tror det er på grund af deres vand - det smager virkelig som chlor vand.. Men er begyndt at være tørstig hele tiden, og jeg har lyst til vand hele tiden, men det er som om at min mave ikke får det bedre af det..

Da vi kom hjem fra fødselsdagen aftalte jeg med mor, Claus og Mette at vi kunne snakke sammen klokken 9, deres tid.. Jeg satte derfor vækkeur, så vi kunne snakke - desværre sov jeg over det på grund af jetlag, og vågnede så klokken halv 12, deres tid (halv 3 om natten hos mig), og snakkede så med dem der - det var så dejligt at få snakket med dem og det hjalp rigtig meget på min hjemve, og var nød til at snakke med dem inden de sendte Mette på efterskole (Nyd dit år søs!)

Idag (søndag) brugte jeg formiddagen/middag på at snakke med Linette og bedstemor, dejligt at snakke med dem! Så var hele familien på gåtur ved Green Lake og igen fik jeg lov at køre - det var en dejlig gå tur og en smuk natur.

Det er Maggie ved søen ;)

Da vi kom hjem tog vi på en japansk restaurant og spiste aftensmad - her mødtes jeg med en spansk au pair (Sofia) som bor nogle enkelte gader fra mig, og efter aftensmaden var vi ude og gå (bare hende og mig), vi var på broadway og fik frozen yoghurt, det var virkelig nam nam!


Men i morgen starter arbejdsdagen, og det er 8 til 5 hele ugen - i morgen skal vi vist i Zoo!
Jeg tror det er tirsdag til onsdag vi skal på camping (det gælder om at finde ud af week og weekend, for weekend er hele ugen for dem), så jeg troede det var næste weekend vi skulle det!
Men nu har jeg snakket med min tyske ven (Lara), som bor en time fra mig at hun måske kan komme i weekenden og sove her - det kunne være sjovt!

Maggie opdagede i går at der lå fire gaver på mit værelse og spurgte om det var gaver fra mine venner i Danmark, og jeg fortalte at det var gaver til dem og lovede hende at hun kunne få sin idag, så idag fik børnene også deres gaver, og de var alle sammen glade for dem! Jeg gav lego til drengene, det var bygget på 10 min, jeg gav malerbog og farver til Maggie, men hun var mere interesserede i den hoptimist jeg havde købt til familien - hun byggede endda hus til den ;)

De er rigtig søde børnene og gav kram og sagde tak da de fik gaverne - jeg bruger meget tid sammen med Maggie, og hun er ret vild med at klatre i træer, få læst bøger, og lave en masse ting!

Men nu begynder arbejdsugerne, og der sker sikkert en masse! Jeg vil snart skrive blog igen..

fredag den 10. august 2012

Rejsen indtil videre!

Jeg skrev et indlæg den anden dag, dette her kommer til at ligne det lidt - dog med flere detaljer!

Den 6. august 2012 var rejsedatoen, og det var med blandede følelser at jeg rejste den lange tur! Først og fremmest forlader jeg alt den tryghed jeg har i Danmark, jeg skal væk fra familie, venner og kæreste i et helt år!
Men at komme ud og rejse efter at jeg havde afsluttet gymnasiet, har været min drøm i lang tid og derfor skulle det ske..
I lufthavnen fik jeg checket min baggage ind og herefter var det tid til det store farvel til mor, Claus, Michael og Mette - det var selvfølgelig hårdt, især da Mette begyndte at græde!
Efter jeg havde sagt farvel, fandt jeg en anden pige som også skulle være au pair - dog i Virginia - så vi fulgtes igennem sikkerhedskontrollen og hen til flyet - her mødte vi 3 andre danske au pairs.
Efter den meget lange flyvetur på 9 timer var overstået, skulle vi finde vores baggage og herefter manden som skulle køre os til Hilton Hotel i New Jersey, her skulle vi 6 au pairs (den ene mødte jeg først hos manden) følges sammen med nogle svenskere og tyskere til hotellet! Da vi endelig kom til hotellet var der introduktionsmøde og herefter spiste vi aftensmad (jeg fik mac and cheese, da det er Maggie's livret). Klokken halv 8 gik jeg i seng, synes det havde været en meget lang dag!
Jeg vågnede næste morgen klokken 6, da vækkeuret ringede. Morgenmad var fra 6.30 til 7.50 i skyroom, som var 12. etage på hotellet - her kunne vi se ud over New York!
Klokken 8 startede "Class", og har ikke meget at fortælle omkring det udover det var meget meget kedeligt! Heldigt at vi fik middagspause, uheldigt at maden var sandwich bestående af meget tørt brød (jeg savner allerede rugbrød med leverpostej!), den eneste glæde der var den dag var den New York tur som skulle foregå om aftenen - her havde jeg vundet en gratis tur, ellers havde den kostet 44 dollars! Vi blev hentet i bus og blev kørt rundt i New York. Vi stoppede først ved frihedsgudinden - eller på den anden side af hende! Bagefter blev vi sat af et sted, hvor vi kunne spise og dette var junkfood. Herefter blev vi kørt til Time square, hvor vi havde lidt over en time at gå rundt og kigge - det var helt vildt så stort det var, med så mange lys!
Efter det blev vi kørt hjem og gik i seng halv 10.. Det værste ved dagen var trætheden, det er ikke sjovt at være ramt af jetlag!







Dagen efter ringede vækkeuret igen klokken 6, og "Class" begyndte klokken 8 - den dag var det førstehjælp! Det var fint, dog stadig kedeligt!
På kurset blev vi delt ind i forskellige farver og jeg kom i brun farvegruppe (det var dem som jeg skulle følges med til lufthavnen den sidste dag), og i "Class" var der konkurrence mellem farvegrupperne om en stor præmie - så det gjaldt om at sige/spørge om mest i "Class" og brun var ikke gode til nogle af tingene, som resulterede i ingen point til os og vi måtte gå sidst til frokost hver dag (onsdag var der amerikansk frokost bestående af hamburger og hotdogs), sidst på dagen onsdag skulle den store præmie fortælles og vinderen skulle findes, som en kæmpe overraskelse vandt brun (ingen på holdet vidste hvordan) og vi vandt endnu en tur til New York - så nu skulle vi have fart på, da bussen gik et kvarter efter - det var en anderledes tur end den fra dagen før, da vi nu fik 3 timer på egen hånd i New York! Vi var hjemme igen halv 10..
Så blev det endelig torsdag og det var dagen hvor vi skulle møde vores "host family!" Vækkeuret ringede igen klokken 6 og vi skulle have nogle enkelte timer den dag - herefter blev farvegrupperne sendt til middag, som bestod af pizza og lasagne, og efter middag skulle vi ned og hente baggage og ud i bussen mod lufthavnen! Her blev jeg sat af ved Terminal C, sammen med en anden dansk au pair - heldigt for det, for den lufthavn var så forvirrende, og du skulle selv checke ind og håbe på det bedste! Efter check-in skulle vi igennem sikkerhedskontrollen, og her er det heller ikke som i Danmark, her skal sko og jakke af, en masse skal op af tasken, og det var meget stressende! Da vi endelig havde klaret det hele, kunne vi slappe af, nu var der en hel time til bording (2.35pm). Jeg skulle flyve 3.20pm og dette skete selvfølgelig ikke! Først kunne vi ikke komme afsted (kender ikke grunden), så begyndte det at stå ned i tykke stråler og lyne og torden, og piloten sagde en time forsinket - men da vi endelig lettede var det pludselig to timer forsinket!
Men kom da frem, og blev budt velkommen af moderen og den største dreng Jordan i lufthavnen, da de andre var i Cannon Beach (det skulle jeg også have været, men moderen synes jeg skulle have min første weekend i Seattle).
Idag var så min første dag med familien og den er gået meget godt! Jeg stod op klokken 9, og vi fik morgenmad! Så legede jeg lidt med Maggie (den mindste), også spiste vi frokost og tog ned til floden. Da vi kom hjem var deres gamle au pair Lea kommet på besøg, og hun var her indtil klokken 9, da hun skulle flyve videre til Chicago idag og rejse helt hjem på tirsdag. Sammen med hende kom to andre au pairs, som først rejser i September, så dem har jeg snakket lidt med, og har hørt fra en spansk au pair som jeg nok skal møde her i weekenden!

Huset er så stort, der er kælder, stue, første og anden - jeg bor lige pt. på Jordan's værelse, da Amy's far kommer i næste weekend og skal bo på "mit" værelse den næste måned eller to! De har et kæmpe køkken, to opvaskemaskiner! Er helt imponerede over det, synes vores hus i Danmark er stort, men det kan vist ikke sammenlignes ;)

Amy fortalte mig idag at de regner med at skulle på ferie i Danmark næste år, for at fejre hendes 40 års fødselsdag - og indtil videre har jeg da helt sikkert planer om at tage med! Så jeg kommer hjem i løbet af året.. Men kan ikke love at jeg kan besøge alle sammen..

Jeg har haft lidt hjemve efter jeg kom, men tror det har været fordi jeg ingen danskere har ved mig, jeg har ingen tryghed også er det hele lidt svært at vænne sig til! Men det kommer nok med tiden det hele.. Så jeg har det godt, og familien har været rigtige søde ved mig..
Jeg ved ikke hvornår jeg får tid til at skype med alle sammen, men håber det bliver snart!

Håber I har det godt i Danmark!

onsdag den 8. august 2012

At sige farvel - eller på gensyn - er noget af det hårdeste jeg har prøvet og nogensinde kommer til at prøve, især når det gælder om at være væk fra alt og alle i et år!
Sidste onsdag startede jeg med at sige farvel til bedstemor, bedstefar, Liselotte, Anna-Marie og Arne, torsdag sagde jeg farvel til Kirsten (fra SuperBest), nogle fra gymnasieklassen og Dietz, senere torsdag var jeg sammen med Linette, som var hjemme ved mig for at sove, og hende sagde jeg farvel til fredag eftermiddag, hvorefter familien kom fredag aften, så jeg kunne sige farvel! Lørdag tog jeg afsked med Tobias, og nu skulle jeg have pakket alt sammen i min kuffert! Vi sloges med at få presset det hele ned i den, men det lykkes at få pakkes 22,8 kg og vi må have 23 kg med ;)
Søndag gik turen så til København, hvor vi skulle overnatte ved moster og Claus - vi startede med at besøge Tommy og Pernille inden vi tog hjem til moster og Claus.
Mandag morgen skulle jeg op klokken halv 6, for jeg skulle checke ind 2 timer før.. Inden vi tog afsted fik jeg sagt farvel til moster og Claus + børn. Da jeg havde checket ind, skulle jeg sige farvel til mor, Claus, Mette og Michael - det var selvfølgelig hårdt, især da Mette begyndte at græde!
Efter at have sagt farvel til dem havde jeg fundet en anden dansker som skulle afsted, og senere mødte vi 4 andre (vi er i alt 6 danskere på kurset).. Flyveturen gik godt, men var noget lang!
Vi landede i New York 12PM (klokken 12, middag) og blev kørt ud på hotellet, vi blev præsenteret og fik nøgle til værelset, den aften gik jeg i seng halv 8 (min tid, altså halv 2 om natten jeres tid).
Nu begyndte kurset, og det er virkelig kedeligt og dagene har føltes som meget meget meget lange - i går (tirsdag) havde vi heldigvis en tur til New York at se frem til, hvor vi både fik set frihedsgudinden og Time Square, en virkelig flot by!
Idag (onsdag) har vi igen haft kursus, omkring førstehjælp.. Det er sådan at fra første dag blev vi delt ind i farver, jeg var på brunt hold! Til kurset gjaldt det om at få flest point, og det gjorde man ved at sige mest til møderne, og brunt hold har intet sagt - men overraskende nok vandt vi det hele, og fik en tur til New York - så for anden aften i træk har jeg været i New York! :D

Nu er kurset snart slut, og i morgen går turen til Seattle hvor jeg endelig skal møde familien - det ser jeg virkelig frem til! Som nævnt før skulle vi i sommerhus, dette skal vi ikke alligevel, da moderen gerne vil have jeg tilbringer min første weekend i Seattle, så vi skal senere i sommerhus :D

Jeg vil oploade billeder senere, da nettet på hotellet er meget dårligt!

tirsdag den 31. juli 2012

Så er sommeren snart gået og på mandag vender jeg snuden mod USA!

Jeg har nydt min sommer i Danmark. Den første uge gik jo på studenteruge, så gik turen til Bulgarien med familien - en rigtig dejlig tur! Da jeg kom hjem fejrede jeg studenterfest med venner, en rigtig god fest. Nu havde jeg en lidt travl uge foran mig, da Mathilde og Johan (kusine og fætter) var kommet til Nordjylland og det var et år siden jeg havde set Mathilde sidst eftersom hun havde tilbragt et år i USA, så jeg brugte min tirsdag på at komme i Fårup sommerland sammen med dem, Mette og Helle, dagen efter gik turen til København sammen med Mathilde og Johan, så jeg kunne få lavet mit visum om torsdagen - da det blev torsdag mødte jeg op på ambassaden, og startede med at stå i kø i styrtende regnvejr i en halv time, hvorefter jeg kom ind for at give damen alle mine papirer, herefter for at få taget fingeraftryk og efter det blev jeg kaldt op til det "vigtige" møde, som skulle afgøre om jeg kunne få visum eller ej, lidt skuffende da damen som det eneste spørger om hvor i USA jeg skal hen og hvor længe, også ville mit visum og pas blive sendt til mig i løbet af et par dage. Men det var da nemt at få visum så.
Som en stor overraskelse den dag spørger Tobias mig om jeg vil med til Italien sammen med hans familie fra om søndagen, dette kunne kun ske hvis jeg nåede at få mit pas! Så jeg stod op klokken 8 om lørdagen og lå på sofaen i totalt stilhed (for at være sikker på at kunne høre posten) og ventede på posten - han ankom klokken kvart i 11 og heldigvis havde han mit pas med, så nu gik turen til Italien fra om søndagen. Jeg kom hjem idag, og vi havde en rigtig god tur!
Nu kan jeg mærke stresset, jeg skal have fundet og pakket det hele, have meldt mig ud af forskellige ting, skal have sagt farvel til familien og venner, og samtidig nyde de sidste dage i Danmark!

Men lidt omkring min tur:
Jeg rejser på mandag den 6. august, klokken 09.05 fra Københavns lufthavn og skal flyve i 9 timer til New York - så jeg er i New York til middagstid. Herefter skal jeg videre til New Jersey, hvor jeg skal være indtil torsdag på grund af et børnepasningskursus. Torsdag skal jeg så flyve i 6 timer til Seattle, her vil my host mum komme og hente mig også har jeg en 3 timers køretur, da familien lige nu er i deres sommerhus i Oregon ved Cannon Beach, og her skal jeg tilbringe de første tre dage med familien.

Jeg glæder mig utrolig meget, og kan nu mærke hvor spændt jeg er!

torsdag den 28. juni 2012

Endelig student!

Den 26. juni klokken 11 blev student! Min kære lillesøster fik lov at give mig den smukke røde hue på, hvilket var en stor ære.. Sammen med hende var mor, Claus, Stine, farmor, mormor, morfar, bedstemor, bedstefar, Linette, Dietz og Tobias kommet op på skolen for at se mig få huen på, dejligt med sådan en dejlig familie, en dejlig kæreste og nogle dejlige veninder :-)
Efter jeg havde fået huen, en masse tillykke hilsner og en masse roser gik vi ud og fik lidt at drikke og nød det rigtige gode vejr - Tobias siger at fordi der var godt vejr er fordi jeg er en god student, tror han har ret ;-)
Senere på dagen tog Tobias og jeg til Sønderskov for at besøge min gamle kollega fra Super Best, Kirsten, som jeg havde lovet at komme og besøge når jeg havde fået huen, så hun kunne se mig som student - det var dejligt at se hende igen!
Om aftenen kom der gæster, 41 personer skulle klemmes ind i stuen.. Det var en dejlig aften med familie og venner og jeg fik utrolig mange gange gaver!
Alt i alt var det en fantastisk dag, og nu er jeg igang med studenterugen som står på farvelfest, studenterfester, byen og studenterkørsel ;-)











torsdag den 14. juni 2012

Endelig fået oprettet en blog! Lidt om turen.

Nu har jeg fået oprettet en blog, som jeg i løbet af det års tid vil bruge, så I kan følge lidt med i hvad jeg foretager mig i USA.
Inden jeg rejser kan I få lidt informationer omkring det hele.
Det er sådan at jeg rejser til USA den 6. august 2012, og jeg starter de første 3 dage i New Jersey på et kursus omkring børnepasning. Efter de tre dage tager jeg til Seattle hvor jeg skal bo det næste år hos familien Friedland med mor Amy, far Eric og børnene Jordan, Lawton og Maggie, som henholdsvis er 11, 9 og 7 år gammel.
Da jeg sendte min ansøgning afsted til USA, gik der 3 uger, så kontaktede familien mig - de ville gerne have at jeg snakkede med deres nuværende au Pair Lea som er fra Tyskland, for at hun kunne fortælle mig lidt omkring livet som Au Pair hos familien Friedland. Jeg bliver den 5. Au Pair de har, de har haft en fra Norge, to fra Thailand og Lea fra Tyskland.
Efter to uger med snakken og mailen, så kontaktede familien mig igen og spurgte om jeg ville være deres Au Pair fra den 6. august, og det ville jeg selvfølgelig gerne!
Nu er alt ved at være på plads, jeg mangler lige at komme til København på ambassaden for at få visum og selvfølgelig at pakke inden turen.
Familien har allerede planlagt at vi skal 3 gange på stranden når jeg kommer (2 gange hos dem selv, og en gang i staten Oregon, som er staten under Washington) og vi skal ud og vandre/campere på et bjerg. Det ser jeg frem til!
Familien vil gerne have en Au Pair fra Europa, da de hvert år tager til Europa på ferie og derfor har mulighed for at gense de tidligere Au Pairs - lige nu er de i Tyskland og Østrig på cykelferie (Ja, der bliver nogle udfordringer for mig med cyklen). 
Lige nu venter jeg bare på at blive student, den 26. juli!

I kan se familien på youtube:
http://www.youtube.com/watch?v=jAlRZsP3KO0&feature=plcp