onsdag den 8. august 2012

At sige farvel - eller på gensyn - er noget af det hårdeste jeg har prøvet og nogensinde kommer til at prøve, især når det gælder om at være væk fra alt og alle i et år!
Sidste onsdag startede jeg med at sige farvel til bedstemor, bedstefar, Liselotte, Anna-Marie og Arne, torsdag sagde jeg farvel til Kirsten (fra SuperBest), nogle fra gymnasieklassen og Dietz, senere torsdag var jeg sammen med Linette, som var hjemme ved mig for at sove, og hende sagde jeg farvel til fredag eftermiddag, hvorefter familien kom fredag aften, så jeg kunne sige farvel! Lørdag tog jeg afsked med Tobias, og nu skulle jeg have pakket alt sammen i min kuffert! Vi sloges med at få presset det hele ned i den, men det lykkes at få pakkes 22,8 kg og vi må have 23 kg med ;)
Søndag gik turen så til København, hvor vi skulle overnatte ved moster og Claus - vi startede med at besøge Tommy og Pernille inden vi tog hjem til moster og Claus.
Mandag morgen skulle jeg op klokken halv 6, for jeg skulle checke ind 2 timer før.. Inden vi tog afsted fik jeg sagt farvel til moster og Claus + børn. Da jeg havde checket ind, skulle jeg sige farvel til mor, Claus, Mette og Michael - det var selvfølgelig hårdt, især da Mette begyndte at græde!
Efter at have sagt farvel til dem havde jeg fundet en anden dansker som skulle afsted, og senere mødte vi 4 andre (vi er i alt 6 danskere på kurset).. Flyveturen gik godt, men var noget lang!
Vi landede i New York 12PM (klokken 12, middag) og blev kørt ud på hotellet, vi blev præsenteret og fik nøgle til værelset, den aften gik jeg i seng halv 8 (min tid, altså halv 2 om natten jeres tid).
Nu begyndte kurset, og det er virkelig kedeligt og dagene har føltes som meget meget meget lange - i går (tirsdag) havde vi heldigvis en tur til New York at se frem til, hvor vi både fik set frihedsgudinden og Time Square, en virkelig flot by!
Idag (onsdag) har vi igen haft kursus, omkring førstehjælp.. Det er sådan at fra første dag blev vi delt ind i farver, jeg var på brunt hold! Til kurset gjaldt det om at få flest point, og det gjorde man ved at sige mest til møderne, og brunt hold har intet sagt - men overraskende nok vandt vi det hele, og fik en tur til New York - så for anden aften i træk har jeg været i New York! :D

Nu er kurset snart slut, og i morgen går turen til Seattle hvor jeg endelig skal møde familien - det ser jeg virkelig frem til! Som nævnt før skulle vi i sommerhus, dette skal vi ikke alligevel, da moderen gerne vil have jeg tilbringer min første weekend i Seattle, så vi skal senere i sommerhus :D

Jeg vil oploade billeder senere, da nettet på hotellet er meget dårligt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar