torsdag den 31. juli 2014

Brooklyn Bridge, 9/11 og gåtur på havnen

Vi gik meget trætte i seng i går! Jeg havde egentlig sat vækkeruret til klokken 7, men vågnede først halv 9 - vi gik ned for at spise morgenmad inden vi besluttede hvad vi skulle lave i dag :-) 
Der er rigtig mange ting at se i New York og jeg så kun meget få ting da jeg var her sidst, men vi valgte at tage Brooklyn Bridge i dag.. 
Vi tog metroen over på brooklyn og gik så over broen for at komme over på Manhatten, broen er lang, men har en kanon udsigt! 

Da jeg sidst var herover, var vi oppe i et shoppingcenter, med en god udsigt til broen - desværre var centret blevet lukket! Vi gik videre ned langs havnen og gik sådan at vi kunne se frihedsgudinden - vi skal på søndag ud og se hende og op i hende - vi fandt en hyggelig restaurant, hvor vi havde udsigt til hende.. 

Vi fik rigtig godt mad og bestilte også en drink! 

Vi gik videre op af havnen og gik hen for at se det nye World Trade Center, som er bygget ved siden af de to gamle - det hvor de to andre tårne stod er der lavet vandfald, rigtig flot med en kant rundt om hvor navnene på alle der døde står! 

Rosen fortæller at personen havde fødselsdag i dag.
Det nye World Trade center er næsten færdigt og forventes at åben senere på året.. 

Efter at have kigget på de to vandfald, gik vi ind på 9/11 museum - vi er måske ikke de største museum mennesker, men det var virkelig spændende og der var mange ting og fortællinger fra dengang! Vi brugte omkring 2 timer derinde.. 

Da vi kom ud fortsatte vi af havnen, og endte ved en minigolfbane, så vi tog os lige et slag minigolf ;-) 

Herfra tog vi på restaurant og fik en god pizza med tynd bund, mmh!! 

Resten af aftenen har været afslapning på hotellet :-)











onsdag den 30. juli 2014

Ankomst til New York

Vi kom med flyet og det fløj til tiden.. Det var ikke meget søvn jeg fik, da der var utroligt varmt deroppe! Vi landede en halv time før tid, 6.19, og hentede vores bagage.. Nu kom det måske svære, at finde fra lufthavnen og til vores hotel - der var noget der hed AirTrain i lufthavnen som vi ville prøve at høre omkring, men inden vi nåede så langt hev en mand fat i Tobias og sagde vi bare skulle komme med ham, vi fulgte ikke efter da han gik i retningen af taxierne og det skulle vi bestemt ikke med! Så vi fortsatte mod AirTrain, fik at vide vi skulle tage næste tog til enden og med Subway A.. Heldigt vi kom med det, da resten af togene efter vores var ude af drift.. Vi fik betalt og jeg havde hjemmefra læst at vi skulle købe et 7-dags metrokort, og det gjorde vi så også! 
Det var en lang tur med metroen inden vi stod af på 34th Street, og gik hen til vores hotel som ligger på 36th Street, desværre var vores hotel værelse ikke klar før klokken 3, så vi havde lige 6 timer der skulle slås ihjel, ret hårdt når man næsten ikke har sovet hele natten, men vi gik ud for at finde noget at spise og gik herefter til Times Square, her satte vi os for at slappe af (vi var så trætte at vi ikke lige kunne overskue at lave noget!), lige pludselig kommer der rigtig mange mennesker med banner og skilte og skal være der hvor vi sad, det var en masse mennesker hvor nogen skulle holde tale omkring den 21. September hvor der er en march for klimaet i USA, vi sad midt i det hele og der var både pressen og fjernsynet til stede ;-) 

Herefter gik vi lidt rundt i butikker og kiggede, og fandt en cafe at spise på og vendte tilbage til hotellet omkring klokken 2.. Heldigvis var værelset klar, det ligger på 14. Etage og er ikke det største, men vi kan være der ;-) 14 etager lyder af meget, men der er 15 i alt med 4 værelser på hver etage! 
Vi lagde os til at sove (vi kunne slet ikke holde øjnene åbne til sidst), og vågnede igen omkring halv 7. Så slappede vi lidt mere af, inden vi gik ud for at spise - vi kom ind på en rigtig fin restaurant og fik virkelig godt mad!! 

Nu er vi tilbage på hotellet og vi glæder os til at se mere af New York i morgen :-)






tirsdag den 29. juli 2014

Venice Beach, golf og afrejse mod New York

Tidligt op, spise morgenmad, hente ting i bilen, gør bilen ren, pakke kuffert og checke ud - det var sådan cirka vores morgen.. Hotellet har været godt nok, det eneste vi kan klage over er morgenmaden og at de kun har en vaskemaskine ;-) 
Morgenmadsbordet var rigtig stort og der var også meget at vælge i mellem, yoghurt, brød, æg, pølse, juice, kager, syltetøj, osv., men du skulle være heldig hvis nogen af tingene var der når du kom ned, vi prøvede i weekenden at komme ned til ingenting og der kom heller ikke mere, men vi prøvede også at komme ned og der var fyldt op i det hele.. Men sådan er livet på et hotel, man skal være lidt hurtig ;-)
Vi droppede Discovery science center, og tog i stedet for på Venice Beach (vi holdte selvfølgelig øje med vejret, da der i søndags døde en mand af lynnedslag og 13 andre blev såret), vi fandt først en parkeringsplads og gik ned og fandt muscle beach, vi troede den både var større og lå et andet sted, så gik vi ned af stranden og tilbage igen og så flere butikker og fik lidt at spise inden vi kørte videre.. Vi var der ikke længe, synes ikke den var så behagelig den strand (eller nærmere der hvor man gik ved butikken), der var meget beskidt! 

Efter stranden havde vi stadig en masse tid til vi skulle aflevere bilen klokken 6, så vi skulle finde på noget at lave - vi fandt en stor golf bane med 9 huller og besluttede os for at gå ind og høre om vi kunne spille, og det kunne vi sagtens få lov til, vi fik køller, vogn, taske og bolde - da jeg så aldrig havde prøvet at spille golf før, mente manden at jeg ikke kunne finde ud af det og mente at det var bedst at jeg ikke spillede, fordi det sikkert ville forsinke andre.. Men det skulle han da på ingen måde bestemme, så vi gik i gang - vi spillede med 3 andre.. Det var skide sjovt og hyggeligt, der var to herre som var rimelig god til golf, så var der Tobias som blev bedre og bedre og så mig og en anden dame som var på nogenlunde samme niveau, selvom hun havde prøvet det før.. Så manden fik ikke ret, jeg kunne sagtens finde ud af at spille og ramme bolden, men nu er min hænder også smadret, måske fordi jeg har fundet ud af at jeg skyder som en venstrehåndet ;-)

Efter golf var klokken ved at være 4 og vi besluttede os for at køre mod lufthavnen, så vi fik afleveret bilen i god tid.. Da vi havde afleveret bilen tog vi shufflebussen til terminal 7 og checkede ind..
Klokken er nu 18.18 og vi har lige spist aftensmad, vi begynder at boarde 9.33, og natten over flyver vi mod New York som kun er 6 timers forskel fra Danmark.. I morgen tidlig lander vi så, også må vi se hvordan vi kommer til vores hotel ;-)











mandag den 28. juli 2014

Disneyland

Nu hvor vi ikke fik vasket tøj i går, måtte vi op i dag og vaske tøj ;-) 
Da vi var færdig med det, var det afsted mod Disneyland, og hold da op hvor var der mange mennesker! Vi fik billetter så vi både kunne komme ind i Disneyland og Disney Adventure, og vi startede med at gå ind i Disney Adventure.. Man kan med de billetter vi købte få fastpass til en forlystelse af gangen, altså man går hen til forlystelsen, får billetter til hurtig køen og kommer når det er tid.. Vi fik fastpass til en forlystelse og prøvede imens vi ventede en forlystelse som mindede om river rafting blandet sammen med træstammerne, vi var gennemblødt da vi var færdig ;-) 
Herefter prøvede vi den vi havde fast pass til, det var en slags film hvor man forestillede sig at man fløj..
Der er mange forlystelser i Disneyland, vi prøvede en del - inde i Disney Adventure var der forskellige temaer (havde Disneyland også), i Adventure var der biler land, hvor byen fra filmen biler var bygget op, virkelig sejt! Der prøvede vi også en forlystelse hvor man sad i biler og først kørte rundt og så ting fra filmen, og til sidst kørte om kap mod en anden bil ;-)
I Disneyland gik vi rundt og så tingene, det velkendte slot og flere af forlystelserne, der var flere steder hvor der var over en times kø og hurtig kø tiderne fik hurtigt ben at gå på og der var først tider 3 timer senere.. Vi gik lidt frem og tilbage mellem de to parker og prøvede få forlystelser! 
Vi så selvfølgelig også paraden i Disneyland, vi stod godt, men desværre midt i solen, puha 30 min lige i solen uden vind. 
Man burde nok have 2 dage til det hele, men vi prøvede at få det bedst ud af :-) 
Tobias gik desværre hen og fik det dårligt, men han holdt dog ud til sidst, så vi fik også set fyrværkeri ;-) 
Det har været en god dag, Disneyland er virkelig populær og fantastisk! 

I morgen skal vi tjekke ud af hotellet, vi har snakket om at tage i Discovery Science center og på Venice Beach inden vi skal aflevere bil og med flyveren i morgen aften :-) 
Det betyder også at morgendagens blogindlæg nok først kommer onsdag, da vi skal flyve om natten mod New York, som er aller sidste stop inden vi rammer Danmark igen :-)



søndag den 27. juli 2014

Warner Brothers og Downtown Disney

Vi valgte i dag at tage til Warner Brothers studio. 

Warner Brothers er kendt for Harry Potter, Ringenes herre, Batman, Venner og mange flere film, tegnefilm og serier! 
Warner Brothers studio er ikke som Universal Studios, da det "kun" er tur rundt på studiet.. Vi havde ikke bestilt billetter, så vi tog chancen og kom faktisk allerede med en tur klokken 10.. 
Vi startede med at se en kort film om Warner Brothers og flere klip fra film..
Da vi var færdig med at se filmen kom vi ud til en vogn, vi var 11 på vores hold og så gik turen ellers rundt i studiebyen - vi kørte rundt og så rekvisitter fra forskellige film og hun fortalte om flere af stederne, om hvilke film de havde været med i.. Hvis I har set Venner (som de fleste nok har), så så vi det hus hvor Ross og Monicas forældre bor da de er unge.. Man skulle jo tro at Venner er optaget i New York, men alle scener med skuespillerne er faktisk optaget på studiet i Warner Brothers, vi var lige forbi cafeen og sidde i sofaen (den sofa der blev brugt i den sidste sæson) ;-) 

Batman havde også 75 års jubilæum i år, derfor var køretøjerne fra filmene opstillet, så vi kunne se dem..

Det sidste stop på turen var et slags museum hvor der forneden var udstillet tøj, dragter og mere fra Batman filmene og ovenpå var der udstillet tøj, bøger, dragter og mere fra Harry Potter filmene :-) 

Vi måtte tage billeder på hele turen undtagen da vi var inde i The Big Bang Theory studiet (Det er en tv-serie), de var ikke i gang med at filme i dag, men det hele var sat op.. 
De var i gang med at filme flere ting rundt omkring, f.eks. Two and a half men, Pretty Little Liars, Mike and Molly, to tv-shows og nogle nye serier :-)

Efter Warner Brothers tog vi afsted mod Disneyland, men da klokken allerede var halv 2 valgte vi at gemme Disneyland til i morgen og kørte til Downtown Disney i dag.. Vi startede med at gå på Rain Forrest Cafe for at spise, og herefter gik vi hen for at kigge på kortet! Tobias har længe snakket om den nye Hercules film som havde premiere i fredags og som var den film der var sat det hele store op til første gang vi var nede i Hollywood - heldigt for ham var der en biograf i downtown Disney som viste Hercules, så os hurtig hen og få billetter til Hercules i IMAX 3D (IMAX skulle være bedre end almindelig 3D), og så ind i den kæmpe store biograf, det var en rigtig god film! 

Efter filmen gik vi lidt rundt og kiggede inden vi kørte hjem for at vaske tøj, det skulle jo gøres inden vi rejser videre til New York på tirsdag og påbegynder vores sidste uges ferie i staterne, sørgeligt! Men skolen kalder jo igen ;-)
Desværre var den eneste vaskemaskine som hotellet har i brug, så vi tog ud for at spise og fandt en restaurant der hed iHop, det var noget okay mad ;-) 

Nu er vi på hotellet, slapper af og venter på at vaskemaskinen er ledig :-) 







 


lørdag den 26. juli 2014

På tur rundt i Los Angeles

Igen i dag sov vi lidt længe, vi havde ikke rigtig nogle planer for i dag.. 
Vi havde hjemmefra fundet nogle som skrev at man kunne komme ret tæt på Hollywood skiltet, så vi tastede adressen ind på GPSen, og da vi kom frem til den vej hvor vi skulle op var den lukket, så vi fandt et andet sted hvor man også kunne se skiltet ret godt, dog lidt længere væk..

Herfra kørte vi til bydelen Bel Air som jeg havde læst at der også boede mange kendte, men læste også noget med at man ikke måtte parkere der medmindre man skulle noget, da vi kom derind kom vi til en lukket port og manden i vagthuset sagde at det var privat grund, men at vi kunne køre et andet sted hen for at komme ind i Bel Air, da vi kom derhen, var det også lukkede porte vi kom til, der var kun et sted vi kunne køre ind (blind vej), så vi vendte om og kørte til Beverly Hills i stedet for, jeg ville gerne se det store Beverly Hills skilt, så vi kørte rundt i et stykke tid før det lykkedes os at finde det.. Vi parkerede bilen på Beverly Drive og gik ned til skiltet og tog billeder :-) 

Vi var ved at være sultne, så vi fandt en restaurant (en af de lidt dyrere), her trak tjeneren stolen ud, snakkede meget med os, lagde servietten på mine ben for at jeg ikke spildte og gav hånd da vi gik igen ;-) Det var en rigtig fin restaurant med lækkert mad.. 

Vi gik også en tur ned på Rodeo Drive, de fleste kender den gade som meget dyr, men måske også fra Pretty Woman (gjorde hverken Tobias eller jeg da vi ikke har set filmen, endnu), det var også kun vindueskiggeri vi var der for inden vi gik op og hentede bilen igen ;-) 

Herfra kørte vi til Griffith Observatory, som min veninde Sidsel havde fortalt vi skulle tage op og se - det er et slags museum som fortæller om planeter, solen og månen og de har to tårne med teleskoper (ikke for offentligheden).. Man har en helt fantatisk udsigt ud over Los Angeles og Hollywood skiltet derfra! 

Griffith er virkelig populært, folk holder flere kilometer fra det for at komme derop, vi var heldige at finde en parkeringsplads lige oppe ved det ;-) 

Efter Griffith tog vi ned på Hollywood boulevard og walk of Fame igen, da jeg sidste gang blev ramt af hovedpine.. Vi fandt nogle flere stjerner at tage billeder af og denne gang kunne vi komme ind til hånd- og fodaftrykkene.. I dag var der virkelig mange mennesker, vi gik ind på guinness record museum, her købte vi så vi både kunne komme ind på Guinness, Believe it or not og Hollywood Wax Museum - det var nu meget sjovt at se de tre ting, selvom voksfigurerne ikke er helt så godt lavet som i Madame Tussaud :-) 
Herfra gik vi ned og fandt en restaurant med buffet, KÆMPE buffet!! Der var både sushi, kød, salat, ris, krebs, dessert og meget mere - den virkede også meget populær, der var ihvertfald rigtig mange mennesker (især kineser).. 


I morgen har vi heller ikke de store planer, vi skal på Venice Beach en dag, men Tobias er stadig lidt rød fra i Tirsdags, så nu må vi se hvornår det bliver ;-)