søndag den 12. august 2012

Der sker så meget!!

Ved det kun er to dage siden jeg sidst lavede blog, men der sker simpelthen så meget!!

I går (lørdag) var til my host fathers fars fødselsdag, de bor omkring halvanden time væk fra os, og på vejen derhen stoppede faren bilen og sagde at det nu var min tur (jeg havde kun kørt en gang, dagen før da vi skulle ned til the lake). Jeg synes det er meget svært, bilerne er meget større, vejene er større, det er automat gear og det hele er så stort - men jeg klarede den! :D
Bedsteforældrene bor på landet, et meget smukt sted! På det tidspunkt fik jeg virkelig hjemve, jeg savner at bo på landet og at der ingen larm overhovedet er!



Men mit jetlag kom også for alvor i går, og jeg var nød til at tage en lur til fødselsdagen.. Vi fik også hot wings til fødselsdagen og der var både stærke og milde hot wings, og jeg tænkte at alle de andre spiste stærke, så det kunne jeg også klare - men aldrig i mit liv har jeg spist noget så stærkt før!!
På vejen hjem blev børnene sultne og vi var omkring mcDonalds - så de spiser da noget junkfood herover! ;)
Desværre har min mave ikke haft det så godt de sidste par dage, og tror det er på grund af deres vand - det smager virkelig som chlor vand.. Men er begyndt at være tørstig hele tiden, og jeg har lyst til vand hele tiden, men det er som om at min mave ikke får det bedre af det..

Da vi kom hjem fra fødselsdagen aftalte jeg med mor, Claus og Mette at vi kunne snakke sammen klokken 9, deres tid.. Jeg satte derfor vækkeur, så vi kunne snakke - desværre sov jeg over det på grund af jetlag, og vågnede så klokken halv 12, deres tid (halv 3 om natten hos mig), og snakkede så med dem der - det var så dejligt at få snakket med dem og det hjalp rigtig meget på min hjemve, og var nød til at snakke med dem inden de sendte Mette på efterskole (Nyd dit år søs!)

Idag (søndag) brugte jeg formiddagen/middag på at snakke med Linette og bedstemor, dejligt at snakke med dem! Så var hele familien på gåtur ved Green Lake og igen fik jeg lov at køre - det var en dejlig gå tur og en smuk natur.

Det er Maggie ved søen ;)

Da vi kom hjem tog vi på en japansk restaurant og spiste aftensmad - her mødtes jeg med en spansk au pair (Sofia) som bor nogle enkelte gader fra mig, og efter aftensmaden var vi ude og gå (bare hende og mig), vi var på broadway og fik frozen yoghurt, det var virkelig nam nam!


Men i morgen starter arbejdsdagen, og det er 8 til 5 hele ugen - i morgen skal vi vist i Zoo!
Jeg tror det er tirsdag til onsdag vi skal på camping (det gælder om at finde ud af week og weekend, for weekend er hele ugen for dem), så jeg troede det var næste weekend vi skulle det!
Men nu har jeg snakket med min tyske ven (Lara), som bor en time fra mig at hun måske kan komme i weekenden og sove her - det kunne være sjovt!

Maggie opdagede i går at der lå fire gaver på mit værelse og spurgte om det var gaver fra mine venner i Danmark, og jeg fortalte at det var gaver til dem og lovede hende at hun kunne få sin idag, så idag fik børnene også deres gaver, og de var alle sammen glade for dem! Jeg gav lego til drengene, det var bygget på 10 min, jeg gav malerbog og farver til Maggie, men hun var mere interesserede i den hoptimist jeg havde købt til familien - hun byggede endda hus til den ;)

De er rigtig søde børnene og gav kram og sagde tak da de fik gaverne - jeg bruger meget tid sammen med Maggie, og hun er ret vild med at klatre i træer, få læst bøger, og lave en masse ting!

Men nu begynder arbejdsugerne, og der sker sikkert en masse! Jeg vil snart skrive blog igen..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar