fredag den 1. august 2014

Empire State Building og shopping

Dagene skal virkelig nydes nu, det slutter før end man aner - vi synes begge tiden er gået virkelig hurtig! 
Vi valgte i dag at tage op i Empire State Building, vi havde købt ekspress billetter hjemmefra, så vi sprang over køen og kom direkte til, vi startede med at tage elevatoreren til 86. Etage, hvor vi kunne gå ud og havde udsigt over hele New York! 

Vi havde også bestilt billetter så vi kunne komme helt op på 102. Etage, her kunne man ikke gå ud, men bare kigge gennem vinduet 

.. Og ja, de to billeder er faktisk forskellige, det første fra 86. Etage og det andet fra 102. Etage ;-)

Efter Empire State Building gik vi op af 5th Avenue som er gaden hvor alle butikkerne er, vi var inde i flere butikker og jeg fik købt to toppe, en cardigan og en sort blazer og Tobias fik købt ny mobil og et par bukser ;-) 
Vi gik hurtigt omkring Central Park, og ud på Broadway hvor vi kom forbi Times Square inden vi gik ned i området Hells Kitchen og spiste på Hells Kitchen restaurant (ikke den rigtige!). Herfra tog vi hjem og slappede af på hotellet, vi havde lidt ondt i fødderne efter alt det shopping ;-)

New York er en dejlig by, men hold da op som de kan bruge hornet i bilen - de dytter hele tiden, både af andre bilister og mennesker (af mennesker, måske fordi de går som de lyster og gerne over for rødt!). 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar