fredag den 4. juli 2014

Fra Brighton mod Crater Lake

Folk på campingpladsen var virkelig flinke, de hjalp, snakkede og hilste hver gang man gik forbi, det var virkelig hyggeligt at sove der :-) 
Jeg vågnede klokken halv 6, og Tobias klokken 7, så spiste vi morgenmad (franskbrød med syltetøj) og kørte omkring klokken 8. 

Vi er kommet frem til at det kan blive nogle lange dage eftersom vi ikke kan finde en radiokanal ud af 100 som vi begge vil høre, haha ;-) 

Vi kørte ned af vestkysten, mod Crater Lake. 
På vejen havde vi nogle steder som vi gerne ville se, f.eks. Devils Punch Bowl, som er et kæmpe hul i en sten, hvor der kommer vand i når tidevandet kommer.
Fra Devils Punch Bowl kørte vi til Sea Lions Caves, men inden vi nåede dette, fandt vi en dollar tree butik, som minder lidt om Tiger, her koster alt 1$, der er alt, fra slik til shampoo :-) 

Vi kom til Sea Lions Caves, som er en hule (Amerikas største søløvehule) hvor der bor søløver - vi kunne tage en elevator 307 fod ned, for at se ind i deres hule og læse omkring søløverne og hvordan de blev opdaget, og vi kunne gå hen til et viewpoint hvor vi kunne se dem ligge på sten ude i solen, der var rigtig mange søløver! 

Herfra var det meningen at vi ville køre direkte mod Crater Lake, men vi er jo kommet for at opleve ting, så jeg satte mig til at kigge på kortet og fandt et unique Natural Features kaldet Tallest sugar Pine og det ville vi se hvad var, vi kørte meget længe gennem meget snoede veje og endte in the middle of nowhere med et skilt hvor der stod: worldest Tallest sugar pine og der stod et  meget højt og bredt træ, og det var så det vi var kørt for at se ;-) 
Nu gik turen mod Crater Lake, klokken var allerede 4, så vi valgte at finde den nærmeste tank (30 min kørsel), og derefter noget at spise, hvilket var ret svært efter at GPS'en har restauranter med som ikke eksisterer længere eller nogle havde lukket pga. 4. Juli, så efter 4 forsøg fandt vi en taco Bell hvor vi købte 2 taceskaller, 1 tacopandekage og en stor sodavand hver for 5$, vi blev mætte! 
Nu gik jagten ind på et sted at sove, og i dag ville vi gerne sove på hotel, manden på Taco Bell fortalte at der lå en masse hoteller i byen Medford som ikke lå ret langt væk, så vi prøvede at køre derhen, gik ind på en starbucks, købte lidt at drikke for at komme på internettet - og heldigvis fandt vi et hotel som holdte sig indenfor vores budget :-) 
Vi blev da noget overrasket da vi kommer ind i receptionen, det er et stort hotel med "lejligheder" til hver familie, personalet går rundt i skjorte og slips og der hænger store og flotte lysekroner i loftet - men vi får vores indgang kort til værelset, og igen er vi overrasket, kæmpe stor kingsize seng, flot badeværelse, terrasse lige ud til poolen ;-)

Hotellet har også vaskemaskine og tørretumbler, så vi kunne få vasket vores beskidte tøj! :-) 

Nu ligger vi i sengen og ved at planlægge dagen i morgen, som går til Crater Lake og længere syd på, muligvis Redwood, nu må vi se :-) 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar