torsdag den 10. juli 2014

Yosemite National Park

I går aftes bestilte vi pizza, de havde størrelserne hængende på væggen og ekstra large lignede en almindelig dansk pizza størrelse, så vi bestilte to af dem - men vi kunne godt tro om, de var kæmpe og der var nok dobbelt så meget dej og dobbelt så meget fyld end en dansk pizza ;-) 

Da vi kom hjem til lejren købte vi noget brænde, lavede bål og spillede spil. 

I dag gik turen til Yosemite National Park, vi startede med at køre ind på et visitor center, for at høre hvad de foreslog - man kunne både køre selv, komme på guidet tur eller tage shuffle bus rundt. Vi valgte at køre selv, da de guidet ture kunne tage flere timer - vi startede med at køre til Glacier Point, som var det højeste punkt man selv kunne køre op til, der var en helt fantastisk udsigt! Vi kunne se tre vandfald deroppe fra - Vernal Fall, Nevada Fall og Yosemite Fall - der var dog ikke ret meget vand i vandfaldet.. 

Herfra kørte vi ned i Yosemite Village, som er midten af Yosemite National Park. Vi kørte så langt at vejen ikke gik længere, hvor vi parkerede, for at gå hen og se Vernal Fall, det tog omkring 30 min at komme derhen på en meget stejl og snoet sti og der var virkelig varmt, ikke en eneste sky på himlen! 
Herfra kørte vi hen til Yosemite Fall, som er det vandfald de fleste kender, da det er det vandfald der er på billeder fra Yosemite, der var heldigvis ikke længere end 5 min vi skulle gå, men vi tog også lower Yosemite Fall, man kunne også gå til Upper Yosemite Fall ;-)
Herfra var det bare at køre mod udgangen i den anden ende af parken, en lang tur, hvor vi gjorde en pause ved Olmsted Point, for at strække benene og for at se udsigten :-) 

Vi har set rigtig mange egern, de snakker gerne og kommer hen til en, de er så også 5 gange større end Bailey (vores kæleegern derhjemme). 

Da vi kom ud af parken tog vi forbi Mono Lake, en kæmpe stor sø og nød udsigten, inden vi kørte videre mod Bishop, hvor vi spiste aftensmad (sushi) og fandt et hotel at overnatte.. 

Lige nu er vi på hotellet, vi slapper af efter en lang dag! I morgen går turen gennem Death Valley og så ender vi Las Vegas, hvor vi skal være et par dage ;-) 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar