tirsdag den 29. juli 2014

Venice Beach, golf og afrejse mod New York

Tidligt op, spise morgenmad, hente ting i bilen, gør bilen ren, pakke kuffert og checke ud - det var sådan cirka vores morgen.. Hotellet har været godt nok, det eneste vi kan klage over er morgenmaden og at de kun har en vaskemaskine ;-) 
Morgenmadsbordet var rigtig stort og der var også meget at vælge i mellem, yoghurt, brød, æg, pølse, juice, kager, syltetøj, osv., men du skulle være heldig hvis nogen af tingene var der når du kom ned, vi prøvede i weekenden at komme ned til ingenting og der kom heller ikke mere, men vi prøvede også at komme ned og der var fyldt op i det hele.. Men sådan er livet på et hotel, man skal være lidt hurtig ;-)
Vi droppede Discovery science center, og tog i stedet for på Venice Beach (vi holdte selvfølgelig øje med vejret, da der i søndags døde en mand af lynnedslag og 13 andre blev såret), vi fandt først en parkeringsplads og gik ned og fandt muscle beach, vi troede den både var større og lå et andet sted, så gik vi ned af stranden og tilbage igen og så flere butikker og fik lidt at spise inden vi kørte videre.. Vi var der ikke længe, synes ikke den var så behagelig den strand (eller nærmere der hvor man gik ved butikken), der var meget beskidt! 

Efter stranden havde vi stadig en masse tid til vi skulle aflevere bilen klokken 6, så vi skulle finde på noget at lave - vi fandt en stor golf bane med 9 huller og besluttede os for at gå ind og høre om vi kunne spille, og det kunne vi sagtens få lov til, vi fik køller, vogn, taske og bolde - da jeg så aldrig havde prøvet at spille golf før, mente manden at jeg ikke kunne finde ud af det og mente at det var bedst at jeg ikke spillede, fordi det sikkert ville forsinke andre.. Men det skulle han da på ingen måde bestemme, så vi gik i gang - vi spillede med 3 andre.. Det var skide sjovt og hyggeligt, der var to herre som var rimelig god til golf, så var der Tobias som blev bedre og bedre og så mig og en anden dame som var på nogenlunde samme niveau, selvom hun havde prøvet det før.. Så manden fik ikke ret, jeg kunne sagtens finde ud af at spille og ramme bolden, men nu er min hænder også smadret, måske fordi jeg har fundet ud af at jeg skyder som en venstrehåndet ;-)

Efter golf var klokken ved at være 4 og vi besluttede os for at køre mod lufthavnen, så vi fik afleveret bilen i god tid.. Da vi havde afleveret bilen tog vi shufflebussen til terminal 7 og checkede ind..
Klokken er nu 18.18 og vi har lige spist aftensmad, vi begynder at boarde 9.33, og natten over flyver vi mod New York som kun er 6 timers forskel fra Danmark.. I morgen tidlig lander vi så, også må vi se hvordan vi kommer til vores hotel ;-)











Ingen kommentarer:

Send en kommentar