onsdag den 23. juli 2014

Hollywood

Vi vågnede en del gange i nat, da vi kun kunne sove på maven eller siden.. Vi valgte at sove længe og vågnede først halv 9, så vi måtte skynde os i tøj og ned at spise inden morgenmaden lukkede klokken 9.. 
Vi valgte i dag at køre til Hollywood - vi stødte ind i nogle der solgte Hollywood ture, en 2 timers tur hvor man så Hollywood, Beverly Hills, Hollywood skiltet, Sunset Strip og Rodeo Drive, det takkede vi ja til og fik det endda 19$ billigere pr. Person.. Turen var ganske fin,  vi fik fortalt en masse ting og set en masse! 

Vi blev sat af ved walk of Fame, som er gaden med de kendte stjerner på fortovet.. Walk of Fame er næsten 6 km lang med 36000 stjerner, og vi så allerede en del da vi kom ind på Hollywood Boulevard, som er der hvor de er - inden vi kom ned i enden hvor de fleste kendte stjerner er, tog vi ind på Hooters og spiste mad.. Herefter gik vi rundt i butikker, fx Disney butik og kiggede på stjernerne på fortovet. 
Vi har i mange af de store byer set madame tussaud, og i LA kunne vi begge komme ind for en person pris, så det gjorde vi - der var over 100 voks figurer, nogle meget kendte og andre knap så kendte (for os ihvertfald), det var nu meget spændende og sjovt at se.. Vi ville også gerne se de kendte hånd- og fodaftryk som er på fortovet, men fordi der var premierer på Hercules, var de dækket til, da alle skuespillerne til filmen kom - så vi må tilbage en anden dag og se dem :-) 
Da jeg blev ramt af hovedpine valgte vi at tage hjem, vi var også først hjemme omkring klokken 6, hvor jeg fik hovedpinespiller og faldt i søvn.. Jeg vågnede igen halv 8, så hoppede vi en tur i den kolde pool for at pleje vores forbrændte krop ;-)
Nu slapper vi af inden sengetid.. 

I morgen går turen til Universal Studios :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar