mandag den 21. juli 2014

Surf Camp

Bloggen fra i går (den 20.) er kommet ind i dag, da sidste hotels internet var dårligt.. 

Men som overskriften fortæller, så har vi i dag været på Surf Camp, hvor vi skulle lære at surfe :-) 
Vi skulle selvfølgelig først checke ud af hotellet, og så hen til stranden hvor det foregik, det var lidt svært at finde en parkeringsplads - men vi kom derhen omkring kvart i 11.. Vi havde hjemmefra bestilt så det kun var os to med en instruktør, at vi fik taget billeder og havde surfer grejet resten af dagen, vi fik instruktøren Kris, rigtig flink gut (jeg synes han mindede rigtig meget om vores kammerat André).. Vi startede med at få en halv time strandtræning, hvor vi lærte at stå ordentlig på brættet, ligge ordentlig  på brættet og vide hvordan vi skulle komme op at stå når der kom en bølge.. Så blev det alvor og det var ud i havet, vi havde hvert vores surferbræt, og fik en snor som vi skulle binde rundt om benet.. Kris var god til at hjælpe os og hver gang han sendte os afsted råbte han "Up", når vi skulle rejse os, det lykkedes os nogle gange at komme til at surfe, men vi faldt også et par gange.. Mens vi surfede rundt derude, kom der tre delfiner forbi, så man kan vel sige vi har surfet med delfiner ;-)
Da lektionen var ovre (halvanden time i alt), gik vi op for at spise - vi havde fået at vide af Kris at der var en mexicansk restaurant tæt på, som vi burde prøve, så det gjorde vi selvfølgelig! Vi fik begge buritos, og vendte derefter tilbage til stranden for at surfe på egen hånd, det var lidt sværere at finde ud af hvilke bølger der var gode og hvilke der var knap så gode, men vi var oppe nogle gange ;-) 
Omkring klokken 3 gik vi op, afleverede vores surfbræt og våddragter - så var det tid til at se billederne som vi havde bestilt med, vi troede selv at det havde været svært at tage billeder af os mens vi surfede, da vi ikke ligefrem var verdens mestre til at surfe ;-) Men hold da op, han fik godt nok taget nogle helt fantastisk billeder!! 

Nu gik turen videre til sidste stop inden vores rejse slutter på vestkysten, nemlig Los Angeles! :-) Her har vi mange ting vi skal se, men vi skal også slappe af! 
Vi bor i bydelen Bell Gardens, som ligger cirka 30 km fra centrum.. 
På vej mod hotellet mødte vi en masse kø, men det var selvfølgelig også eftermiddag ;-) 
Vi nåede til hotellet cirka 2 en halv time senere, rigtig lækkert og stort hotel! 

Vi var ret sultne og fandt selvfølgelig en masse fastfood kæder, og da vi begge aldrig har været på KFC (ikke af hvad vi kan huske) tog vi det, her spurgte vi manden bag disken hvad han ville foreslå da vi aldrig havde prøvet det før, og vi endte med at bestille nogle lange kyllingestykker med Mac and cheese og nogle pommes :-) Da han så kom med vores mad, synes han det var synd vi aldrig havde prøvet det før og han håbede vi kunne spise meget, for han havde lige tilføjet hotwings, almindelig kylling og spicy kylling, tre slags dressing, kartoffelmos med brun sovs og salat.. Vi gik ihvertfald ikke sultne derfra, sikke en fantastisk betjening :-) 

Vi ved ikke helt hvad vi skal i morgen, vi har snakket om at tage på Santa Monica Beach, jeg har en veninde, Sidsel, fra gymnasiet som har været au pair i Hollywood, men som lige er blevet færdig og nu holder lidt ferie inden hun tager helt hjem, som er der i morgen - så det kan godt tænkes vi kigher forbi der, ellers nå vi se hvad dagen bringer ;-) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar