lørdag den 26. juli 2014

På tur rundt i Los Angeles

Igen i dag sov vi lidt længe, vi havde ikke rigtig nogle planer for i dag.. 
Vi havde hjemmefra fundet nogle som skrev at man kunne komme ret tæt på Hollywood skiltet, så vi tastede adressen ind på GPSen, og da vi kom frem til den vej hvor vi skulle op var den lukket, så vi fandt et andet sted hvor man også kunne se skiltet ret godt, dog lidt længere væk..

Herfra kørte vi til bydelen Bel Air som jeg havde læst at der også boede mange kendte, men læste også noget med at man ikke måtte parkere der medmindre man skulle noget, da vi kom derind kom vi til en lukket port og manden i vagthuset sagde at det var privat grund, men at vi kunne køre et andet sted hen for at komme ind i Bel Air, da vi kom derhen, var det også lukkede porte vi kom til, der var kun et sted vi kunne køre ind (blind vej), så vi vendte om og kørte til Beverly Hills i stedet for, jeg ville gerne se det store Beverly Hills skilt, så vi kørte rundt i et stykke tid før det lykkedes os at finde det.. Vi parkerede bilen på Beverly Drive og gik ned til skiltet og tog billeder :-) 

Vi var ved at være sultne, så vi fandt en restaurant (en af de lidt dyrere), her trak tjeneren stolen ud, snakkede meget med os, lagde servietten på mine ben for at jeg ikke spildte og gav hånd da vi gik igen ;-) Det var en rigtig fin restaurant med lækkert mad.. 

Vi gik også en tur ned på Rodeo Drive, de fleste kender den gade som meget dyr, men måske også fra Pretty Woman (gjorde hverken Tobias eller jeg da vi ikke har set filmen, endnu), det var også kun vindueskiggeri vi var der for inden vi gik op og hentede bilen igen ;-) 

Herfra kørte vi til Griffith Observatory, som min veninde Sidsel havde fortalt vi skulle tage op og se - det er et slags museum som fortæller om planeter, solen og månen og de har to tårne med teleskoper (ikke for offentligheden).. Man har en helt fantatisk udsigt ud over Los Angeles og Hollywood skiltet derfra! 

Griffith er virkelig populært, folk holder flere kilometer fra det for at komme derop, vi var heldige at finde en parkeringsplads lige oppe ved det ;-) 

Efter Griffith tog vi ned på Hollywood boulevard og walk of Fame igen, da jeg sidste gang blev ramt af hovedpine.. Vi fandt nogle flere stjerner at tage billeder af og denne gang kunne vi komme ind til hånd- og fodaftrykkene.. I dag var der virkelig mange mennesker, vi gik ind på guinness record museum, her købte vi så vi både kunne komme ind på Guinness, Believe it or not og Hollywood Wax Museum - det var nu meget sjovt at se de tre ting, selvom voksfigurerne ikke er helt så godt lavet som i Madame Tussaud :-) 
Herfra gik vi ned og fandt en restaurant med buffet, KÆMPE buffet!! Der var både sushi, kød, salat, ris, krebs, dessert og meget mere - den virkede også meget populær, der var ihvertfald rigtig mange mennesker (især kineser).. 


I morgen har vi heller ikke de store planer, vi skal på Venice Beach en dag, men Tobias er stadig lidt rød fra i Tirsdags, så nu må vi se hvornår det bliver ;-)









Ingen kommentarer:

Send en kommentar