onsdag den 2. juli 2014

Faldskærmsudspring

Man er godt smadret efter en lang dag, og det var vi også i går - så vi hoppede på hovedet i seng da vi kom til hotellet.. Vi ved ikke helt om det er os selv eller maskinerne (vejarbejde) der vækker os om morgenen, men vi vågnede igen klokken 6 i morges. 

Vi afleverede nøglen og tog afsted fra hotellet omkring halv 10, herfra kørte vi til "Green Lake" som er en sø familien tog mig med til da jeg var herover. Den er ret stor og virkelig smuk!
Det blæste desværre en del dernede og var en smule koldt, men vi gik en tur og derefter en tur på starbucks hvor jeg fik en grøn iste (slet ikke det samme som iste derhjemme, har er det koldt te!) og Tobias fik en varm kakao, men vigtigst var at vi kunne få gratis internet da vi to timer før faldskærmsudspring skulle tjekke om vejret var til det, og det var det heldigvis ;-) 

Så afsted med os for at springe faldskærm! Vi var virkelig spændte.. Da vi kom frem var klokken næsten 1, og vi gik ind og meldte vores ankomst, her skulle vi udfylde en masser papirer omkring navn, adresse, email, kontaktperson i USA, og læse regler som fortalte at det var på eget ansvar og at faldskærmsudspring på ingen måde er sikkert og at vi skulle vide det - herefter skulle vi til 30 min "class" hvor vi så en film omkring faldskærmsudspring og herefter lærte vi de tre vigtigste ting ved faldskærmsudspring:
1 = smile and have fun 
2 = arch 
3 = left up your feet 
Vi skulle nu prøve at ligge som vi ville gøre i luften, benene, hænderne og hovedet op, så var vi klar - vi blev sendt afsted i 3 hold, og vi var det sidste hold der skulle afsted, så vi kunne se de to andre hold komme ned og de sagde det var helt fantastisk! Så fik vi dragter på og sele, og var klar til afgang, vi havde begge en mand bag os, nu hvor det var tandem spring.. Vi havde bestilt video, så vores mand havde et kamera på hånden som filmede turen. Nu kom vi op i flyet og så var det ellers afsted - der var to professionelle som skulle springe selv, så de tog afsted først, derefter blev det en anden piges tur som også sprang tandem, så Tobias' tur og så min tur - man kravler på røven frem mod døren, fordi man er spændt fast til sin mand, så skulle man holde fast i sin dragt, hovedet tilbage og benene op under flyet, og så bare kaste sig ud i 13500 fods højde ;-) 
Det var det vildeste, det var simpelthen så fedt!! Der var frit fald i 1 min og så blev faldskærmen udløst - min instruktør spurgte mig om jeg kunne lide karruseller, hvilket jeg elsker! Så jeg fik lov til at styre faldskærmen rundt og fik den til at stå stille i luften - turen tog omkring 5 min, men føltes som 1 min! Det er en oplevelse som vi aldrig ville være foruden, til trods for at jeg var meget nervøs inden, og Tobias blev også lidt nervøs i flyet, måske fordi man nærmest ligger ned når man skal til at sætte sig ved indgangen, og man bliver lidt overrasket over hvor hurtigt det går nedad i frit fald, 120 miles i timen :-) 
Efter turen skulle vi lige vente på filmen blev lavet, så her brugte vi tiden på at skrive til nogle måske nervøse personer hjemme i Danmark om at vi var okay efter springet ;-) Men bare rolig, vi har det fantastisk, og vi vil med glæde prøve det igen!! Mine ører har det også fint, havde mine ørepropper i og fik kun lidt propper i det ene øre ;-)

Nu gik turen så til REI som er den udendørs butik jeg har fortalt om før, vi skulle købe nogle ting ind vi skal bruge på turen når vi vælger at campere i stedet for hotel :-) 
Herefter kørte vi hjem og parkerede ved familiens hus for at gå ned top broadway, for at få noget at spise og derefter hjem til familien for at sove :-) 

I morgen går turen længere syd på, så må vi se hvor vi ender ;-)

Kan I huske at jeg skrev at vi havde hft rigtig godt vejr i går, i avisen står der at det var den varmeste 1. Juli i Seattle nogensinde - det endte op på 94 fehrenheit ;-)






Ingen kommentarer:

Send en kommentar